FAQ

 

Hvordan laves kaffen i en fuldautomatisk maskine? Hvad er forskellen sammenlignet med klassiske filterkaffemaskiner?
I en fuldautomatisk kaffemaskine friskkværnes kaffebønnerne. Kaffen brygges på kort tid under tryk, hvorimod i  den klassiske filter kaffemaskine, løber vandet gennem den kværnede kaffe i filteret uden tryk. Det høje tryk i en fuldautomatisk kaffemaskine betyder, at smagsstofferne frigives hurtigt. En klassisk filtermaskine behøver længere tid til at frigive kaffens fulde smag.
mere
mindre

Hvor kan jeg købe et apparat?
Vores fuldautomatiske kaffemaskiner kan købes i el og hvidevare forretninger, og hos alle velassorterede specialbutikker. Find en forhandler tæt på dig her.
mere
mindre

Hvor kan jeg købe tilbehør såsom rengøringstabs og afkalkningsmiddel til Melitta® fuldautomatiske kaffemaskiner?
Vores tilbehør kan købes i alle elektronikbutikker som sælger vores fuldautomatiske kaffemaskiner. Du kan også bestille direkte fra vores onlineshop på www.melitta.dk
mere
mindre

Hvor lang er garantien, når jeg køber en ny Melitta® Caffeo®?
De aktuelle garantibetingelser gælder for nye apparater købt efter  1. september 2013. Du kan finde de præcise betingelser her. (http://www.melitta.de/datei.php?src=download/melitta-caffeo-guarantee.pdf)
mere
mindre

Hvad er kværnen lavet af?
Kværnen i din  Melitta® Caffeo® fuld automatiske kaffemaskine er lavet af  hærdet stål og er derfor særlig holdbar.
mere
mindre

Hvilken type mælk er anbefalet til en perfekt mælkeskum?
Det er vigtigt at bruge kold mælk (ca. 4-8°C) til en fast og luftig mælkeskum. Mælkens proteinindhold skal være mindst 3,3 g per 100 ml mælk. Jo højere, jo bedre. Fedtindholdet er kun vigtigt for en fyldigere smag. Anvend så frisk mælk som muligt, anvend ikke mælk som er tæt på sidste salgsdato.
mere
mindre

Hvorfor brygger maskinen ikke længere kaffe? Hvorfor kommer der ikke kaffe ud af udløbet?
a) Bryggeenheden kan være blokeret.
Fjern bryggeenheden ifølge brugervejledningen og rengør metalsigten i bryggeenheden med varmt vand. Mærk på sigtens overflade om der stadig sidder rester af kaffebønner. Montér igen bryggeenheden i maskinen.

For Caffeo® Bistro / Caffeo® Lounge / Caffeo® Gourmet /Caffeo® CI® / Caffeo Barista® T / Caffeo Barista® TS:
Åben låget til bønneslisken i mindst 5 sekunder og luk det igen. Tryk på kaffedoseringsknappen, dette vil starte skylleprogrammet.

b) Kværnen kan være indstillet for fint.
Under kværning indstilles håndtaget på kværnen til groft og indstillingen justeres efter hver 500-1.000 kopper.

c) Udfør rengørings- og afkalkningsprogrammet.
mere
mindre

Hvorfor kværner maskinen ikke længere kaffebønnerne?
Bønnerne falder muligvis ikke ned i kværnen. Dette kan være fordi bønnerne er for olierede. Rengør bønnebeholderen med en fugtig klud og almindelig opvaskemiddel. Pas på at der ikke løber væske ind i kværnen. Slå let på bønnebeholderen hvis nødvendigt.For Caffeo® Bistro / Caffeo® Lounge / Caffeo® Gourmet /Caffeo® CI® / Caffeo Barista® T:
Tjek at vippearmen eller skyderen på Bean Select er indstillet til et af kamrene i bønnebeholderen. Flyt den forsigtigt fra en position til den anden.
mere
mindre

Displayet viser at drypbakken skal tømmes selvom jeg lige har tømt den.
Drypbakken bør kun tømmes når maskinen er tændt. Hvis du tømmer den mens maskinen er slukket, registrerer sensoren ikke at den er tømt, og dette fører til en fejlbesked. Med maskinen tændt, trækkes skuffen ud og sættes ind igen.
mere
mindre

Hvorfor er vandet gråt efter indsættelse af et Claris® vandfilter?
Det grålige vand skyldes det aktive kulstof som skylles ud, når vandfilteret indsættes. Dette er en normal proces og udgør ingen sundhedsrisiko.
mere
mindre

Kaffen er for bitter.
a) Der kan være kaffeaflejringer såsom kaffeolie i bryggeenheden. Rengør bryggeenheden med rent vand. Vær særligt opmærksom på kaffeaflejringer på sigten. Hvis nødvendigt, kør rengøringsprogrammet med Melitta® PerfectCLEAN rengøringstabs (klik her (link mangler) for at downloade en kort rengøringsbeskrivelse).

b) Apparatet kan være tilkalket.
Afkalk apparatet ved hjælp af det integrerede afkalkningsprogram (klik her (link mangler) for at downloade en kort afkalkningsbeskrivelse). Anvend Melitta® AntiCALC afkalker. Den er perfekt tilpasset til din maskine og fjerner skånsomt og grundigt kalkaflejringer.

c) Kværnen kan være indstillet for fint.
Under kværning, indstil til grovere kværning.

d) Har du anvendt en anden type kaffe?
Vi anbefaler: Anvend førsteklasses produkter, for eksempel Melitta® BellaCrema® kaffebønner.
mere
mindre

Kaffen er for svag.
a) Bønnerne falder måske ikke ned i kværnen.
Det er muligt at bønnerne ikke falder ned i kværnen. Dette kan være fordi bønnerne er for olierede. Rengør bønnebeholderen med en fugtig klud og almindelig opvaskemiddel. Pas på at der ikke løber væske ind i kværnen. Slå let på bønnebeholderen hvis nødvendigt.

b) Kværnen kan være indstillet for groft.
Under kværning, indstil til finere kværning.

c) Har du anvendt en anden type kaffe?
Vi anbefaler: Anvend førsteklasses produkter, for eksempel Melitta® BellaCrema® kaffebønner. Til espresso anbefaler vi vores espressobønner.
mere
mindre

Kaffen er for stærk.
a) Kaffestyrken kan være indstillet for højt.
Reducér kaffestyrken eller øg mængden af vand.

b) Kværnen kan være indstillet for fint.
Under kværning, indstil til grovere kværning.

c) Har du anvendt en anden type kaffe?
Vi anbefaler: Anvend førsteklasses produkter, for eksempel Melitta® BellaCrema® kaffebønner. Til mild kaffe anbefaler vi Melitta® BellaCrema® Speciale.
mere
mindre

En pibelyd under kaffebrygning og/eller skylning af udløbet.
Hvis dit apparat er nyt, skal du ikke bekymre dig om sådanne lyde når apparatet bruges eller skylles de første par gange. Efter en periode stopper lydene.
mere
mindre

Hvad kan jeg gøre, hvis der vises en fejlbesked i displayet?
Læs kapitlet "Problemløsning" i betjeningsvejledningen. Hvis du ikke kan løse problemet, eller få din maskine til at køre fejlfrit igen, kontakt vores kundeservicecenter på 46353000 (lokaltakst). Vores hotline er åben mandag til fredag fra 8.00 til 16.00.
mere
mindre